Situated cognition, and the culture of learning

Situated cognition, and the culture of learning
John Seely Brown, Allan Collins, Paul Duguid

Forskellen mellem at lære og at gore tydeliggøres gennem talemåderne know what og know how. Mange didaktiske metoder bygger på en adskillelse mellem viden og gøren, hvor viden opfattes som en selvstændig substans der er uafhængig af den situation hvor den anvendes.

Læring af et emne der foregår uafhængig af en autentisk situation overser den måde forståelse opstår gennem konstant situeret brug.

Forståelse af et koncept, som betydningen af et ord, er altid under forandring (under construction)

Værktøjer deler en række betydelige egenskaber med viden: Man forstår dem først fuldt ud når man anvender dem. Brug af dem medfører både ændring af brugerens syn på omverdenen, og adopterer den kultur hvor de anvendes.

Læring og handling er interessesandt nok svære at skelne. Læring er en kontinuert livslang proces som sker ved at handle i situationer.

Fordi værktøjer, og den måde de anvendes på afspejler de samlede erfaringer fra det miljø hvor de er udviklet, er det umuligt at anvende et værktøj korrekt, uden at kende det miljø hvor det anvendes.

Aktivitet, koncept og kultur hænger sammen.

Læring er en betydelig måde, tror vi, en (process of enculturation)

Fra et meget tidligt tidspunkt, og løbende gennem livet, tilegner mennesker, bevidst og ubevidst, opførsels- og værdi-systmer fra nye sociale grupper.

Fordi det er let (for studerende) at lære hvad der er rigtigt og hvad der er forkert i forskellige sammenhænge (i modsætning til at beskrive det) overses denne vigtige proces, og det bliver uklart at det man opfatter er et produkt af dem omgivende kultur, snarere end et produkt af undervisning.

Den måde skoler bruger ordbøger eller matematikformler er meget forskellig fra den måde fagpersoner anvender dem.

For at lære rigtigt, er det vigtigt at blive udsat for autentiske måder at anvende det som skal læres. (i kontrast til den måde der ofte undervises på, uafhængig af den praksis hvorfra emnet normalt anvendes i den virkelige verden)

I skolekulturen lærer man at gebærde sig i skolen, og succes her siger lidt eller ingen ting om succes andre steder.

Man kan lære ved at gå i lære, eller ved at gå i skole.

At gå i lære kræver ikke en store kvalitativ ændring i normal opførsel. At gå i skole derimod udsætter eleven for skolens kultur, mens der undervises i andre fagligheder.

At lære på traditionel skolemaner, er skrøbelig i den virkelige verden hvor virkelige problemer ikke kommer via lærebøger.

Mange skoler baserer sig på problemløsning, og værdsætter ikke den opfindsomhed og tankegang som mange elever bringer med sig. Dermed nedvurderes ikke bare individuel tankegang, men hele den opfindsomme problemløsningsproces.

Autentisk aktivitet er vigtig fordi det er den eneste måde at få adgang til det ståsted hvor fagfolk agerer meningsfyldt og målrettet.

Aktivitet tilbyder også erfaring som simpelthen er vigtig for efterfølgende handling.

Opdagelsen af sammenhænge ved deltagelse i aktiv opgaveløsning kan effektivisere den efterfølgende opgaveløsning. Det ses blandt andet ved evnen til at løse opgaver der ikke kan beskrives uden at være i situationen. Det er ikke bare læring, men også viden der er situeret (Jeg kommer til at tænke på dem der kun kan huske en cifferkode hvis de står ved et tastatur)

Cognitive apprenticeship methods forsøger at inddrage i kulturen gennem autentiske øvelser via aktivitet og social interaktion.