Star og Griesemer
Social Studies of Science
Artiklen undersøger det videnskabelige arbejde på Berkeley Universitetets ‘Museum of Vertebrate Zoology’ I perioden 1907 til 1939.
Grunden til at netop dette museums arbejde er interessant at studere hænger sammen med tiden hvor det blev skabt.
Naturhistoriske museer var i slutningen af det 19. Århundrede mest noget, der tog form af samlinger hos rigmænd og mæcener. Darwin havde publiceret sin teori om arternes oprindelse. Der var desuden et ønske hos mange om at værne om Californiens oprindelige natur og dyreliv.
Artiklen fokuserer især på museets direktør Joseph Grinnel. Han ville udbygge Darwins teorier ud fra en teori om, at arternes udvikling skete på grund af ændringer i omgivelserne. Til det formål havde han brug for enorme mængder af data om forskellige arters forekomster og hvilke omgivelser de var fundet i. Grinnels museum var med dette anderledes end andre universiteter, der på den tid fx var mere fokuseret på at udføre forsøg (smalt perspektiv), hvor han så meget bredt.
Videndeling og kooperation
For os er artiklen interessant fordi den fortæller, hvordan videnskabelig produktion/forskning sker på baggrund af strømme af viden fra flere deltagende aktører.
Der var i høj grad tale om kooperation og ikke kollaboration. Der var mange aktører, der havde hver sine mål for det, de gjorde – kun Grinnel og videnskabsfolk omkring ham havde samme mål om forskning. Museets donor/mæcen var mere interesseret i at bevare og dokumentere Californiens natur. De mange mennesker, der bidrog med indsamling af eksemplarer af dyr havde vidt forskellige baggrunde og motiver – jægere, campister, landmænd og naturbevaringsfolk.
Grinnel udviklede et system, der kunne skaffe ham den viden han havde brug for på basis af de mange forskellige interessentgrupper.
1. Standardisering af metoder
Grinnel satte standarder for, hvordan museets personale skulle behandle de modtagne eksemplarer mht konservering og registrering
Indsamlere af eksemplarer blev også ’overtalt’ til at følge en standardiseret måde at indsamle og registrere på, som var så simpel at også amatører kunne bidrage til et sikkert input. Der var således ikke behov for at indsamlerne kendte til Grinnel’s overordnede mål med indsamling og registrering – de fleste indsamlere var motiveret at naturbevarelse generelt.
2. Boundary objects
Det andet hovedelement var at definere en række afgrænsede objekter – objekter af viden (fysisk eller nedskrevet) som var afgrænsede og uafhængige. Der nævnes 4 eksempler
a. Repositories – altså at se på fx museets samling som en objektiv beholder, som forskellige aktører kan tage i anvendelse indenfor deres eget felt og tolke på
b. Idealtyper – diagrammer, atlasser og andre nedtegninger, der er abstraktioner af virkeligheden. Her nævnes fx et basalt landkort, og brugen af arts-navne, som eksempler på typer der kan bruges på tværs af faggrænser.
c. Coincident boundaries – afgrænsede objekter der overlapper hinanden – som eksempel bruges det afgrænsede objekt ’staten California’ – er kort over dette bruges af amatører til at finde gode indsamlingssteder og som grundlag for kommunikation med amatør-indsamlere, menn bruges også videre til at tegne økologiske zoner af forskerne. Men der er en ’laveste fællesnævner’ som er tilfredsstillende for alle parter
d. Standardiserede formater/blanketter
Grinnel indførte et skema, som indsamlere skulle udfylde med data om dyret, tid, sted, omgivelser. Der var altså tale om enkle, men standardiserede objektive fakta – som kunne transporteres langt (i tid og sted) uden at informationen forandres. Og de kunne bruges af museets forskellige aktører til deres egne forskellige formål.
Der kan måske drages paraleller til nutidens sociale websites - vi bidrager ikke med indhold for at opnå et højere fælles mål, men vi gør det fordi det passer ind i vores egen dagsorden?
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar