(Socialkonstruktivisme)
Artiklen handler om ITs rolle i forbindelse med videndeling og organisatorisk læring. Den ser på læringsteorier og opfattelsen af IT. Her har der i mange år været en opfattelse af at den organisatoriske læringsproces handler om opsamling, lagring og spredning af viden – med IT som omdrejningspunkt. Forfatterne argumenterer for at man i stedet skal se på organisatorisk læring som noget der opstår ved at individer deltager i sociale fællesskaber og derved udvikles. Derved får IT rollen som facilitator for skabelse og vedligeholdelse af praksisfællesskaber i organisationen.
Introduktion
Den traditionelle opfattelse af viden som en ting der kan opsamles, lagres anvendes og deles. Vidensskabelse og læring opfattes på samme måde som at spise mad. Man indtager noget som tidligere eksisterede uafhængigt.
I stedet foreslår forfatterne en opfattelse af læring som noget der udspringer af adgang til aktiv deltagelse i organisationens arbejde og dagligdag. Læring sker når medlemmer af organisationer deltager i praksisfællesskaber (Communities of practice COP).
IT understøttet organisatorisk læring
IT støttet organisatorisk læring har ikke nogen lang historie, og diskussionen ser ud til i en vis udstrækning at være erstattet af knowledge mangagement. En del begreber kommer fra denne kant. eks. Shrivastavas begreb knowledge base. Goodman og Darr mener at it systemer til understøttelse af organisatorisk læring skal have egenskaber der kan sammenlignes med traditionel e-mail, idet systemet skal kunne bygge bro over tid og rum, men adskiller sig ved at have erindring og søgefaciliteter. Robey et. Al. Taler om organisatorisk hukommelse.
The Social character of organizational learning
Antropologen Jean Lave er en af bannerførerne for en kritik af læringsteorierne der går på at man kun har fokuseret på den epistemologiske side og for at se det fortrinsvis som et individuelt fænomen.
Hun argumenterer for at læring også handler om at blive en anden person, at blive en anden slags medlem af fællesskabet. Læring er situeret. Læring foregår i en bane fra legitim perifer deltagelse til fuldt medlemskab af fællesskabet.
Lave arbejder med en ramme med tre punkter:
The telos of learning handler om retning, og beskriver bla. mål, indhold og udvikling i viden. Det kan på sin vis siges at være en slags epistemologisk element. Menneskelig eksistens og udvikling er for Lave altid en del af læringen.
Det andet punkt er den ontologiske dimension, kaldet The subject-world relation. Og beskriver relationen mellem den lærende og den sociale kontekst læring finder sted i. Denne dimension er særlig vigtig, idet den lærendes position i organisationen kan påvirke mulighederne for at lære (hvilken adgang har man til information mv).
Det tredje punkt hedder The learning mechanism og beskriver hvordan læring sker eller burde ske.
Når læring ses som en integreret del af social praksis i organisationen leder det til Lave og Wengers begreb praksisfællesskaber (COP), der understreger sammenhængen mellem social praksis, og de fællesskaber der når folk deltager i praksis.
Ifølge Wenger er der tre dimensioner der skaber sammenhængen i et fællsskab: mutual engagement – det fællesskabsfølelse der optår ved deltagelse. Joint enterprise – den process hvor mening og væsentlighed afstemmes og shared repetoire – den fælles historie, diskurs og artefakter som er dannet over tid. Praksisfælleskaber opstår på baggrund af frivillighed i modsætning til tvungne teams i organisationen.
Legitim perifær deltagelse er et koncept udviklet af Lave og Wenger som et alternativ til en espistemologisk tilgang. Hvis læring er en integreret del af social praksis betyder det at læring sker ved at deltage i processen. Med legitim perifær deltagelse (LPP)flyttes fokus fra den enkelte. Forskelligheden i perspektiverne hos deltagerne bliver et middel til at opnå læring.
Læring handler om tilegnelse af evner og identitet. Brown og Duguid siger: The central issue in learningis becoming a practitioner not learning about practice.
Integrating information technology and learning
De ovenstående giver ikke svar på hvordan IT bliver mediator for organisatorisk læring. Orlikowski inspirerer med to vigtige aspekter i forbindelse med anvendelse af it i organisationer: Scope og role.
Laves ramme udvides derfor med to punkter:
The scope og technology – hvad defineres som anvendelig teknologi. Og The role of technology – hvad er rollen for teknologi i organisatorisk læring?
IT kan ikke betragtes som objektiv, men er en integreret del af det sociale fællesskab og betydningenskal forhandles internt.
It er konstrueret socialt mens aktørerne tillægger mening under anvendelse i daglig arbejdspraksis. Et vigtigt forhold ved it i organisationer er at det er orienteret mod at facilitere praksisfællesskaber snarere end de formelle strukturer i organisationen.
For at it kan blive en del af en specifik arbejdspraksis må det facilitere virtuelle rum for gensidig engagement. Virtuelle og fysiske fællesskaber eksisterer derfor side om side, og i mange tilfælde overlappende. It tilbyder nye muligheder for deling og udveksling af information og erfaring.
Det er væsentligt at deltagelse i den virtuelle del er lige så legitim som i den fysiske. Der advares om at virksomheder på det seneste er begyndt at opstille regler for hvad der er accepteret og ikke accepteret på intranet og i mailsystemer. Dette kan begrænse brugen af computermedieret samarbejde og føre til afvisning af teknologi som et meningsfuldt værktøj til organisatorisk læring.
Det er vigtigt at det er praksisfælleskabet selv der afgør hvordan teknologien kan understøtte målene for fællesskabet.
Samtidig med at teknologien virker som et medium for samarbejde i fællesskabet, skaber det en fælles hukommelse for fællesskabet (som ikke skal forveksles med den container metafor som er udbredt). Først og fremmest er hukommelsen orienteret mod praksisfælleskabet og det er fælleskabet der bestemmer hvad der er vigtigt og ikke vigtigt. Endvidere består hukommelsen af den interaktion som er medieret gennem systemet (og her er det at jeg tænker at det stadig er svært at være ny og skal tilegne sig histore, jargon mv).
Konlusion
Fra konklusionen kan fremhæves følgende tre punkter:
· Teknologien skal være et medium eller forum for kommunikation, interaktion og fælles engagement
· Teknologien skal være et værktøj der er integreret i og medierer det naturlige flow i arbejdspraksissen og den fælles forståelse af målet.
· Teknologien skal være et medium til opsamling af fællesskabets hukommelse, fælles historier, diskurser, rutiner osv.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar